Minikonfirmandundervisning - et tilbud til børn i 3. klasse

Minikonfirmandundervisning - et tilbud til børn i 3. klasse

Til efteråret starter vi et nyt hold minikonfirmand op for de børn, der starter i 3. klasse efter sommerferien.

Minikonfirmandundervisning er en slags konfirmationsforberedelse i mini-format, hvor der er mulighed for at komme tæt på nogle af kristendommens- og livets store spørgsmål.

Der arbejdes med bibelhistorier, salmer, bøn, film, lege, kreative aktiviteter m.m. og vi skal på en opdagelsesrejse i kirkerummet. Alt i alt handler det om, at vi skal have det sjovt og hyggeligt sammen.

Ordningen er helt frivillig og det er gratis at deltage. Man behøver ikke være døbt for at deltage og det er heller ikke en forudsætning at have været minikonfirmand for senere at blive konfirmeret.